Centrale begreber og metoder

AFFI-metoden - i daglig tale AFFI - er inspireret af integrationen af GAF (Global Assessment of Functioning og miljøterapeutiske principper.
AFFI er en udvidelse og differentiering svarende til funktionsniveauerne 1-15 i GAF og tilsvarende differentiering af de miljøterapeutiske niveauer indenfor områderne beskyttelse og støtte.

Metoden er udviklet ved Gårdhaven og Pilebakken i Region Midtjylland. De fleste beboere her er borgere med svære kognitive og eksekutive skader, som medfører tab af sociale kompetencer og færdigheder og grænseoverskridende adfærd - noget der vanskeliggør samvær med andre mennesker.

Beboernes skader betyder bla., at de kan være meget påvirkelige af stimuli. Deres evne til egenomsorg er ofte stærkt reduceret og deres måde at give udtryk for frustration og behov, kan opleves som uhensigtsmæssig. Uden medarbejderens beskyttelse og støtte, risikerer beboerne at udsætte sig selv eller andre for skader.

Beboerne kan ikke træne deres funktioner bevidst, men de kan udnytte de ressourcer de har, hvis det sker i et trygt og overskueligt miljø. Dette stiller særlige krav til medarbejdernes evne til at skabe den rette rytme og de rette omgivelser, som er tilpasset den enkelte person og situationen.

AFFI bidrager til faglig refleksion og til at tage en kvalificeret beslutning om indsatsen. Samtidig danner AFFI en faglig funderet basis, som medfører, at medarbejderen kan yde en præcist tilpasset og ensartet indsatser ift. beboerens aktuelle funktionsniveau.

Mere viden om AFFI

Hvis du vil vide mere om AFFI, så kontakt Rikke Vorre Pedersen på mail eller på Tlf.: 2116 1585.

Vi tilbyder og tilrettelægger undervisning, der er tilpasset jeres behov. 

Læs om AFFI metoden i Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog side 88.

Håndbogen "Metoder til at forstå adfærdsmæssige  og psykiske sygdomme i praksis" kan downloades her.  

NAU er en tilgang, hvor man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i den enkeltes nervesystem. NAU har et særligt fokus på følelsernes udviklingsniveau og på, hvordan der kan skabes følelsesmæssig udvikling hos de mennesker, hvor små eller store traumer har forstyrret den følelsesmæssige udvikling i opvæksten.

NAU er et analyseredskab der kan tydeliggøre, hvilken indsats der skal til for præcist at kunne understøtte en udviklingsproces hos det enkelte individ og det tager udgangspunkt i, at der altid skal arbejdes 'nedefra' med zonen for nærmeste udvikling.

NAU er ikke en specifik metode, men en måde at organisere den enkeltes oplevelser, den konkrete tilstand og de interventioner, der er relevante i netop en specifik situation.

Danske Susan Hart er 'opfinderen' af denne tilgang.

Alle medarbejdere i specialområde socialpsykiatri voksne er uddannet indenfor det neuroaffektive felt på en måde, så det kan omsættes i hverdagen med beboerne.

Udgangspunktet er at øge forståelsen og aflæsningen af, hvilken tilstand dels den enkelte beboer, dels den professionelle er i, når der søges kontakt. En neuroaffektive tilgang gør det muligt at have en udviklende kontakt med beboere, hvis tilstand er præget af svær psykisk sygdom. Dette skal ses som et bidrag til det overordnede formål; nemlig at yde recoveryorienteret psykosocial rehabilitering til mennesker med betydelig nedsat funktionsevne. 

Læs mere om specialområdets kompetenceudviklingforløb vedr. NAU i denne pjece.

LA2 er et samtale- og refleksions­redskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder. I samarbejdet mellem fagprofessionelle og borgeren er der et fælles fokus på at undersøge og inddrage borgerens indefra-perspektiv. Borgerens indefra-perspektiv handler i LA2 om at få italesat, hvordan borgeren oplever egen trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger, håb og drømme.

Dernæst er LA2 en metode, som støtter de fagprofessionelle i at videreudvikle deres fælles faglige tilgange med afsæt i borgerens indefra-perspektiv. Dette gøres gennem et udefra-perspektiv, der er med til at kvalificere den socialfaglige støtte, der skal gives til en borger, når vedkommende oplever udfordringer. LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal-tilgang og recovery-tilgangen.

LA2 som metode viser gode resultater med at samtænke borgerens trivsel med nedbringelse af voldsomme episoder. Markante nedbringelser af voldsomme episoder på tværs af bosteder, hvor LA2 er blevet implementeret bevidner, at mennesker i trivsel sjældent udøver vold mod andre. Derfor er løsningen at samarbejde med borgeren ved at gøre borgeren til erfaringsekspert i eget liv.

I LA2 forholder den fagprofessionelle sig således nysgerrigt og undersøgende til borgerens indefra-perspektiv, hvilket sætter borgeren i centrum. Dette viser sig både at styrke borgerens trivsel og de fagprofessionelles arbejdsmiljø.

LA2u 

LA2u er en understøttelse af det oprindelige LA2-materiale, der er rettet mod borgere med udviklingshæmning, kognitive udfordringer og/eller uden verbalt sprog. Er der borgere der ikke kan give udtryk for et gyldigt indefra-perspektiv anvender vi LA2u til at opnå et tilstræbt indefra-perspektiv.

LA2u-materialet er et visuelt under­støttet samtaleark med udtryksfuld grafik, som imødekommer nogle borgeres behov for en visuelt understøttet samtaleform.

I LA2u bliver indefra-perspektivet suppleret med et såkaldt tilstræbt indefra-perspektiv, som er en systematisk tilgang til at undersøge borgerens oplevelse af at være sig. Dette er suppleret med diverse undersøgelsesark, der sikrer nysgerrighed og grundighed fra den fagprofessionelle. Det tilstræbte indefra-perspektiv anvendes med borgere, der ikke har verbalt sprog.