Gårdhavens medarbejdere er organiseret i tværfaglige teams. Det betyder, at alle beboeres udfordringer bliver håndteret ud fra et tværfagligt perspektiv.  

Gårdhaven arbejder recovery-orienteret og med psykosocial rehabilitering. Vores mål er, at den enkelte borgers tilstand bliver stabiliseret og at livsindhold og livskvalitet udvikles eller fastholdes. Vi støtter borgerne i deres hverdagsliv og i at udvikle deres livskompetencer.

Med udgangspunkt i en SL § 141-handleplanen og kommunens bestilling, beskriver vi  sammen med borgeren, den konkrete indsats i en individuel plan.

Samarbejde med pårørende

På Gårdhaven betragter vi samarbejdet med de nære pårørende som helt centralt. Efter ca. en måneds ophold på Gårdhaven, afholder vi en forventningssamtale med beboer og familien. På mødet laver vi individuelle og konkrete aftaler om hvordan samarbejdet skal fungere. 

Hvert kvartal udsender vi et nyhedsbrev til alle pårørende.

En gang årligt holder vi sommerfest, hvor alle pårørende inviteres. I den forbindelse afholder vi også  et pårørendemøde, hvor alle pårørende får de nyeste informationer og mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen.